Sydhavn Teater. 25.08.20-27.08.20

Idé og koncept: Anja Behrens, Mille Maria Dalsgaard
Instruktør, filmfotograf, klip: Anja Behrens
B-fotografer & fotos: Carl Johan Sennels, Malik Grosos
Visuelt koncept: Anja Behrens, Carl Johan Sennels
Tekst: Mycelium
Klippekonsulent: Hans Christian Post

Medvirkende: Camilla Munck, Kajsa Bohlin, Mille Maria Dalsgaard
Gæsteperformer: Freya Emilia Behrens

iScene:
⭐⭐⭐⭐
“Requiem for en død tidsalder er perfekt placeret i Østre Kapel som et æstetisk skrig, der med et sikkert greb om sine virkemidler fanger sorg, desperation, håb og forvandling i en sansestærk refleksion af pandemien. […] Sært, frastødende og samtidig roligt reflekterende. Det visuelle greb fungerer i sig selv, men bindes mod slutningen fornemt sammen med en anden inspiration fra den sydamerikanske festdag, nemlig forvandlingen, det farverige, frugtbare og festlige, som afskeden med de døde også indeholder. […] Farverne bliver næsten overjordiske og skaber sammen med overdådigheden af frugt, blomster og grene, der lige netop vipper på forrådnelsesstadiet, en næsten før-sproglig oplevelse af transformation i overgang mellem liv og død, eller mellem et før og nu, som Covid-19 jo også kan betragtes som. En transformation, der kalder på både kriblende og orgastiske bevægelser af Kajs Bohlin, flængende lyde fra dybe nyn til rasende skrig og skønsang af Camilla Munck, og et nøgternt foredrag om natsværmere og svampe af Mille Maria Dalsgaard henslængt i en morbidt smuk gammel rustvogn.”

Sceneblog:
⭐⭐⭐⭐
“Coronaen har selvfølgelig sat sine begrænsninger på udfoldelserne i Sydhavnen, og benspændene er til at tage og føle på hos det Lille Storbyteater, men kunstens præmisser er ens for alle, og Sydhavn Teater er ustoppelig i sin søgen efter nye former, formater og tværæstetisk kunst. Og denne gang er ingen undtagelse, for REQUIEM FOR EN TIDSALDER er en performance om liv og død – og alt derimellem. En meget kropslig performance, som sammen med en videoinstallation er et værk der italesætter døden som naturlig del af livet, men også stiller spørgsmålstegn ved måden vi bruger vores tid på jorden på. De meget tungt maskerede performere er ikke bange for at bruge sig selv, og hele livets cyklus er essentielt i Sydhavnens requiem.”

Den 4. væg:
Requiem for en tidsalder er et tankevækkende værk, og som en kunstnerisk manifestation af tidens strømninger fungerer forestillingen godt som en metakommentar til et meget konkret og historisk øjeblik i vores samtid. […] I krisetider får vi som samfund en chance for at gentænke, hvordan vi ønsker at forstå og opfatte os selv. Requiem for en tidsalder efterlader os netop ikke med spørgsmålet om, hvorvidt vi genopstår, men hvordan.

Bastard:
“I værket Requiem for en tidsalder, der åbnede Sydhavn Teaters festival Scenesommer for 3. gang, var det fordoblinger, gentagelser, ritualet, som stod i centrum. Overgangen fra en tid til en anden. Associationerne til coronakarantæne og renlighedsrestriktioner var tydelige. Gentagelserne skabte et rum, et vakuum kunne man sige, hvor tiden næsten stod stille, ligesom fordoblingerne mellem live-performance og videooptagelser skabte mellemrum, sprækker ind til noget andet, som måske spørger til, hvad der er virkeligt, og hvad der er fiktion?”