ISCENE:
⭐⭐⭐⭐
“Requiem for en død tidsalder er perfekt placeret i Østre Kapel som et æstetisk skrig, der med et sikkert greb om sine virkemidler fanger sorg, desperation, håb og forvandling i en sansestærk refleksion af pandemien. […] Sært, frastødende og samtidig roligt reflekterende. Det visuelle greb fungerer i sig selv, men bindes mod slutningen fornemt sammen med en anden inspiration fra den sydamerikanske festdag, nemlig forvandlingen, det farverige, frugtbare og festlige, som afskeden med de døde også indeholder. […] Farverne bliver næsten overjordiske og skaber sammen med overdådigheden af frugt, blomster og grene, der lige netop vipper på forrådnelsesstadiet, en næsten før-sproglig oplevelse af transformation i overgang mellem liv og død, eller mellem et før og nu, som Covid-19 jo også kan betragtes som. En transformation, der kalder på både kriblende og orgastiske bevægelser af Kajs Bohlin, flængende lyde fra dybe nyn til rasende skrig og skønsang af Camilla Munck, og et nøgternt foredrag om natsværmere og svampe af Mille Maria Dalsgaard henslængt i en morbidt smuk gammel rustvogn.”