Det Kongelige Teater. 13.10.22-24.11.22

Instruktør: Anja Behrens
Scenografi og kostumedesign: Steffen Aarfing
Lysdesigner: Súni Joensen
Lyddesigner: Janus Jensen
Instruktørassistent: Michael Nielsson
Tekst: Michael Frayn
Oversættelse: Troels Il Munk

Medvirkende: Jens Jørn Spottag, Mikkel Arndt, Karen-Lise Mynster

Fotograf: Emilia Therese

Politiken:
⭐⭐⭐⭐⭐
“Skønt med en gang højpandet taleteater, der går løs på de store spørgsmål om historie, skyld og ansvar uden at få panikangst over at risikere at kede folk. Instruktøren Anja Behrens, der ellers har sin store styrke i at fortælle med krop og billeder, viser sig her som ordenes lydhøre domptør.”

Information:
“Anja Behrens har iscenesat stykket, så de tre skuespillere står klart og velafbalanceret – bogstaveligt talt stående i to timer. Men også så de omdiskuterede uran-isotoper bliver nærværende, mens de tre højtbegavede mennesker simultant tumler med overvejelser om moral og svigt. […] Forskerens dilemma mellem indsigt og etik knitrer fortsat, når forestillingen er slut.”

Weekendavisen:
København er en suveræn forestilling om fysik og tiden op til atombombens fødsel. […] Det er ikke en nem tekst at arbejde med, men Anja Behrens viser sig som ækvilibrist i sin instruktion ved at lade Bohr og Heisenberg udfylde væggen i Bohrs stue med formler, tegninger og ligninger. Det er en handling, der både giver fysikken et fysisk udtryk og samtidig viser karakterernes indre psykologi og driften i videnskaben: Der skrues op for tempoet, når de er ved at finde formlen på atombomben og med hektisk sitrende hænder nedskriver dem med kridt. Her får teksten lov at få plads i et kammerspil, hvor ingen larmende elementer forstyrrer, og hvor man gisper efter luft, når atombomben springer.”

Sceneblog:
⭐⭐⭐⭐⭐
“[H]old op hvor er det et excellent kammerspil som instruktør Anja Behrens har iscenesat i Skuespilhuset.”

Kulturkupeen:
⭐⭐⭐⭐⭐
“Fremragende forestilling iscenesat af Anja Behrens. Alt lykkes, så problemstillingen bliver soleklar, men ikke løst.”

CPH Culture:
⭐⭐⭐⭐⭐
“[Man] bør fluks løse billet til en begavet teateraften af de sjældne i Skuespilhuset.”

iScene:
⭐⭐⭐⭐
“[T]rods enkelte mislyde af folkekomedie flyder stykket let over scenen i munden på de tre særdeles gode spillere.”

Kulturtid:
⭐⭐⭐⭐
“Forestillingen er interessant, og sjovt var det, at der var adskillige fysikere i publikum til premieren. Flere af dem har bidraget til programmets tekster – så invester i det og prøv at følge med i teorier om atomer, U235, U238 isotoper og meget mere.”