Teater Får302. 27.08.18-22.09.18
Af og med: LOGEN
Forestillingsleder: ANNA CATHRINE RUBEK COLBERG
Rekvisitør: STINE SKOVGAARD WORSØE
Byggeleder: HANDMADE PRODUCTION v/ASGER MORTENSEN
Bygger: EMIL ØHLERS
Scenemester: KARL JES JESSEN
Produktionsassistent: MARIE AARUP JENSEN
Skrædder: CHRISTINA TIDEMAND GRETH
Teknisk konsulent lys: BRIAN LARSEN
Teknisk lyd- og spatialiseringsrådgiver: CRISTIAN VOGEL
Plakat og forestillingsfotografier: RØD FONT v/SØREN MEISNER
INFORMATION:
“I Death to Truth of Beauty skal der ikke kigges på Schieles kunst som på et museum […] Det kommer både kært, hvis man har brug for at få nedbrudt sin nostalgiske afstand til et kunsthistorisk koryfæ/teenageidol, og i al almindelighed, og det sker også i performancens bedste momenter, som er mange. I dem er Death to Truth of Beauty som en mellemting mellem at deltage i en åndemanerseance og at være på fritidshjem, i fineste forstand forstås, og hvis ellers ens fritidshjem var et dunkelt og røgfyldt loftsrum med kåbeklædte og nøgne pædagoger i trance, og Stefan Zweigs apokalyptiske krigserindringer Verden af i går var en bog for børn. Vi får lov at male med vandfarver (på performernes bare kroppe) og at skrive (Schieles dunkle ord) på væggene og clipse tyl og solsikker op på dem med store clipsemaskiner, vi får taget gipsafstøbninger af vores hænder (i forvredne stillinger) og læst højt (fra Zweig). […] Denne mellemting får faktisk Schieles billeder til at tale til os og til mig igen.”
SCENEBLOG:
“LOGEN er en determineret kunstnergruppe, der giver sig fuldt ud i deres søgen efter Schieles inderste tanker, og med kunstneren Egon Schieles værker in mente, kommer det nok ikke bag på nogen, at død, eksplicit nøgenhed, samt stærke farver og udsagn er dominerende faktorer i den unge kunstnergruppes arbejde. […] Alt i alt er et besøg i LOGENs atelier og DEATH TO TRUTH OF BEAUTY et svar på hvordan nutidens ungdom fortolker en ung kontroversiel kunstner fra tiden omkring år 1900, og et bud på en formidling anno 2018 af Egon Schieles stærke værker.”
POLITIKEN:
“Fascinerende var det under det intime besøg i Egon Schieles malerværksted på TeaterFår302 at kunne glo sig mæt på, hvordan sådan et skød egentlig tager sig ud med alle sine kødfulde folder og sprækker, mørke hår og bløde bugtninger – uden at det lugtede af porno. For en gangs skyld fik skødet lov til at vise sig frem uden for den snævert seksualiserende kom-og-tag-mig-bås og uden at blive sanseligt afmonteret som kunstpædagogisk studieobjekt. Omsider! […] Selv fik vi også lov til at male på de nøgne kroppe: »Mærk, hvad der sker i dem!«, kommanderede instruktøren Anja Behrens, mens hun ligesom scenografen Nathalie Mellbye også gik nøgen ind i de korporlige ritualer. Nøgenheden lejrede sig undervejs i en som normalstilstand, hinsides normativ seksualisering. Interessant at konstatere, hvordan mit hoved godt kunne kede sig under den langstrakte session, men at kroppen var blevet splittervågen med alle sanser vakt. Set derfra var det virkelig intenst at glo lige op i de blottede skridt. […] Det sker alt for sjældent, at teatret tager udfordringen op med at udforske kroppens potentiale som det grundstof, den nu engang er i scenekunsten.”