Odense Teater. 02.05-16-06.05.16

Husets Teater. 10.05.16-14.05.16

Teater Nordkraft. 18.05.16-21.05.16

CPH Stage. 09.06.2016

Af og med: LOGEN
Forfatter: GEORGES BATAILLE
Co-producent: ODENSE TEATER

MAGASINET KBH:
⭐⭐⭐⭐
“Det er i allerhøjeste grad modigt at kaste sig ud i en så seksuelt udforskende og symbolsk legende tekst, der åbenlyst kræver udlevelse af kønsdrift og tryk på nogle tabuiserede knapper. […] Og ligesom Bataille var på forkant med sine perversioner, rykker de fem Loge- artister nu grænserne for hvad man kan, tør og vil i teaterrummet. Også som publikum – for vi inddrages i legene! […] Man vænner sig hurtigt til nøgenheden og den naturlige løssluppenhed skaber en følelse af at være sanselig og sanseløs på en gang. Stemningen flagrer i utallige retninger – intimt, obskønt, humoristisk, smukt, anspændt, skrøbeligt – imens scenegulvet i flere omgange forvandles til en glidebane af de flydende væsker, der understøtter sexlegene. […] Skuespiller Patrick Baurichter og danser Sofia Karlsson er aldeles berusende i de bærende roller som det unge par, og Anja Behrens, der egentlig er instruktøruddannet viser herligt rollespil som en vrøvlepræst med noget klamt i trussen. For i Logen er alle med i alle dele af processen, så komponist Søs Gunver Ryberg og scenograf Nathalie Mellbye glider også ubesværet ind i menageriet. […] Et centralt citat lyder: ”For andre forekommer universet anstændigt, thi anstændige mennesker er kastrerede i øjnene.” Sådan kan det godt føles efter denne aften med Logens seksuelle og eksistentielle udskejelser. På det voyeuristiske plan justerer man øjnene til at blive ved med at kigge på det, der måske frastøder eller afskrækker. Og det pointeres netop at vi mennesker godt kan tåle – og måske endda har godt af – at blive udfordret i vores syn på perversiteter.”